Vandsektor & verdensmål

Vandsektor & verdensmål

Introduktion


Overalt i verden er adgangen til rent drikkevand afgørende. Gennem fire korte webfilm undersøger vi vandsektorens arbejde med klimatilpasning og adgang til rent drikkevand.

Vi ser på de teknologiske og innovative løsninger som udmønter sig konkret i Danmark for at nå FN’s verdensmål nr. 6 og nr. 13. I Indonesiens hovedstad Jakarta undersøger vi konsekvenserne af både klimaforandringerne og manglen på vandforsyningsløsning, som i dag betyder at millionbyen synker, pga. ulovligt borede brønde. I hver webfilm perspektiveres en lokal case i Danmark med de globale udfordringer, som Jakarta og andre storbyer i den tredje verden står overfor.

Temaet er lavet i samarbejde med Aarhus Vand og DANVA.

Støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Webfilm

I hver webfilm undersøger vi et konkret aspekt af indsatsen for at nå FN’s verdensmål.

Rent drikkevand

Hvordan kan vi nå FN’s verdensmål 6.1 om rent drikkevand? Vi dykker ned i en konkret case i Aarhus, Danmark med vandforsyning, med fokus på Beder vandværk. Samtidig perspektiverer vi kort til Jakarta, hvor vi undersøger hvad der sker når befolkningen mangler adgang til rent drikkevand.

Klimatilpasning

Hvordan sikrer vi vores vandhåndteringssystemer mod klimaforandringer og den øgede mængde regnvand? Her besøger vi et konkret projekt med klimatilpasning i Risvangen, Aarhus. I Indonesien kigger vi på udfordringerne med manglende byplanlægning, hvor store mængder betonbyggeri og skyskrabere gør det sværere at opsamle regnvand og dermed sænker landets modstandskraft.

Faren for oversvømmelse

Havene stiger som konsekvens af klimaforandringer og kraftigere storme kan øge risikoen for høje bølger. Vi ser på opførelsen af sluseanlæg i Danmark, ligesom vi ser på initiativer i Indonesien, bl.a. de havskjolde som regeringen opfører i samarbejde med Holland.

Introduktion - sådan arbejder vandsektoren med verdensmål

Miriam Feilberg fra DANVA forklarer hvordan danske vandværker kan bruge FN’s verdensmål i det daglige arbejde.