Hvad er Københavnerkriterierne?
Moldovas vej mod EU – og hvorfor Københavnskriterierne er afgørende
Kan Moldova blive en del af EU? Landet arbejder på reformer og stabilitet, men geopolitik og interne konflikter gør vejen svær. På rejsen mod Europa spiller de såkaldte Københavnerkriterier en særlig rolle.
Af Rune Eltard-Sørensen, journalist.
Moldova er et af Europas mindste og fattigste lande. Det ligger klemt mellem Rumænien og Ukraine – og politisk midt i en konflikt mellem EU og Rusland.
I de seneste år har den tidligere Sovjetrepublik taget et dramatisk valg: At vende ryggen til russisk indflydelse og styre mod EU. Men EU-medlemskab kræver mere end en politisk vilje. Det kræver, at Moldova lever op til de såkaldte Københavnskriterier – EU’s adgangsbillet til fællesskabet.
Et land i krydsilden mellem øst og vest
Moldova har omkring 2,4 millioner indbyggere og er hverken medlem af EU eller NATO. Det gør landet særligt sårbart over for pres fra Rusland. Konflikten i nabolandet Ukraine har forstærket utrygheden, og i udbryderregionen Transnistrien er omkring 1.500 russiske soldater stationeret. Regionen har været kontrolleret af prorussiske separatister siden 1990’erne.
Alligevel har befolkningen i Moldova i stigende grad vendt sig mod EU. I 2022 blev landet officielt kandidatland. I 2024 sagde et snævert flertal ja til at skrive EU-kursen ind i forfatningen. Og ved parlamentsvalget i 2025 fik de proeuropæiske partier igen mandat til at fortsætte optagelsesforhandlingerne.
Dansk formandskab
Diskussionen om Moldovas medlemskab af EU er kommet højt op på den politiske dagsorden, da Danmark i andet halvår af 2025 overtog formandskabet i EU. Nu er sagen landet på bordet hos den danske regering.
Årsagen er ifølge analytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken EUROPA at Moldova har storpolitisk opbakning i EU – også fra Danmark.
”EU-udvidelsen har høj prioritet for det danske formandskab, og Europaminister Marie Bjerre har klart meldt ud, at man gerne vil åbne for forhandlinger med Moldova. Danmark er meget ambitiøs på området”.
Men vejen er lang, understreger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
”Moldova er ikke klar til EU-medlemskab i morgen. Landet kæmper stadig med korruption, politisk ustabilitet og en svag økonomi, og der mangler arbejde med at få lovgivningen helt på plads. Men de er på rette spor. Hvornår Moldova bliver medlem afhænger både af, hvor hurtigt landet selv gennemfører reformer, og af om alle EU-lande kan blive enige om at sige ja.”
Hvad er Københavnskriterierne?
Københavnskriterierne blev vedtaget af EU i 1993 og opstiller tre overordnede krav til lande, der vil være medlem.
1. Politiske kriterier: Landet skal have et stabilt demokrati, retsstat, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.
2. Økonomiske kriterier: Landet skal have en velfungerende markedsøkonomi, der kan klare konkurrencen i EU.
3. Lovgivningsmæssige kriterier: Landet skal kunne overtage og efterleve EU’s fælles regler – også kaldet acquis communautaire.
Det betyder i praksis, at Moldova skal gennemføre omfattende reformer. Landet skal styrke domstolenes uafhængighed, bekæmpe korruption, sikre frie medier og modernisere økonomien.
Demokratisk test under pres
En af de største udfordringer for Moldova er demokratiets tilstand. Her spiller Rusland en central rolle. Moldoviske myndigheder har flere gange afsløret omfattende forsøg på at påvirke valg med falske nyheder, cyberangreb og direkte køb af stemmer.
Økonomisk står Moldova også over for en kæmpe opgave. Landet er præget af lav løn, høj udvandring og svag industri. Håbet er, at EU kan skabe vækst og gøre det attraktivt for den store diaspora at vende hjem.
Optagelsesprocessen kompliceres desuden af udbryderrepublikken Transnistrien, der står uden for Moldovas politiske kontrol. En anden region, Gagausien, har vidtgående selvstyre og prorussiske sympatier. Hvordan kan Moldova blive medlem af EU, når dele af landet ikke er under egen kontrol? Det er et åbent spørgsmål også i EU.
Hvad står på spil?
For Moldova handler EU-spørgsmålet ikke kun om velstand. Det handler om sikkerhed, frihed og fremtid. For EU handler det om stabilitet i Europas østlige nabolag og om at vise, at demokrati og retsstat stadig er værd at kæmpe for.
”Udvidelsen handler i sidste ende om at skabe et fredeligt og stabilt Europa – også for unge danskere – og derfor er udvidelsen mere end politik. Det er en slags fredsproces,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
Se første del af mini-dokumentaren om Københavner-kriterierne og Moldova:
Diskussionsspørgsmål: Moldova og EU
Geopolitik og sikkerhed
Hvorfor er Moldovas placering vigtig for både EU og Rusland?
Københavnskriterierne
Hvilke krav stiller EU til nye medlemslande, og hvilke er sværest for Moldova at opfylde?
Demokrati og politisk stabilitet
Hvordan kan korruption og politisk uro påvirke Moldovas mulighed for at blive medlem af
EU?
Russisk indflydelse
Hvilke metoder har Rusland brugt for at påvirke Moldova, og hvorfor er det vigtigt for EU at
følge med?
Fremtid og unge
Hvordan kan EU-medlemskab påvirke unge i Moldova og Danmark, fx med jobmuligheder,
sikkerhed eller rejser?
Ansvaret for indholdet er udgiverens.
