Ved brug af krop og intellekt lærer eleverne om den tropiske klimazone, savannen som naturområde, klimaforandringer og dyr/menneske-relationen gennem en indsigt i dyrenes bevægelser og liv. Gennem fysisk aktivitet og optræden oplever eleverne glæden ved at bruge kroppen. Projektets tankegang Projektet handler om vilde dyr i deres naturlige habitat i Afrika, deres levevis og deres situation set i relation til klimaforandringer, befolkningstilvækst og ændrede bosætnings-mønstre. Dette tema skal eleverne arbejde med alene og i grupper, siddende og i bevægelse/dans. Disse klasseaktiviteter understøttes af et undervisningsmateriale, der indeholder film, lyde, musik og tekster.
Projektet er støttet af Danidas Oplysningsmidler.
Kort undervisningsfilm fra Zambia om, hvordan klimaforandringer påvirker livet på savannen i den tropiske klimazone. Hvilke dyr vil i særlig grad blive ramt af den globale opvarmning? Vil dyrene kunne overleve, når deres levesteder er i forandring?
De to dansefilm er inspireret af dyreoptagelserne i filmen Dyrene på savannen. “Hestedansen” illustrerer, hvorledes vildheste, zebraer og giraffer finder deres føde i forskellige højder.
De to dansefilm er inspireret af dyreoptagelserne i filmen Dyrene på savannen. “Kampdans” viser forskellige dyrs måder at kæmpe om området og hunner.
Dyrelyde kronologisk:
Elefant Chimpanse Bavian Løve Flamingo Grå Jaco papegøje Giraf æder græs
Kort undervisningsfilm fra Zambia om, mødet mellem de vilde afrikanske dyr og menneskelig ekspansion i naturområderne, hvor dyrene lever.
Kort undervisningsfilm fra Afrika om dyrenes liv på savannen i den tropiske klimazone.