Inklusion
Introduktion
Vi skal alle sammen være her: Syv film om inklusion i skolen
”I de konkrete tilfælde står læreren derude og ved ikke, hvordan han skal håndtere det. Vi hører ofte udsagn som: ’Der er i løbet af sommerferien kommet to nye elever i klassen, som er flyttet fra en specialklasse – og jeg aner faktisk ikke, hvordan jeg skal håndtere det. Jeg ved da godt, hvad ADHD betyder; men hvordan håndterer jeg det i min klasse?’” – Udtalelse af Bjørn Hansen, Danmarks Lærerforening i “Den inkluderende skole”
Dette ønske om at ”kunne håndtere” er emnet i de syv film. Filmene angiver nogle konkrete eksempler på inkluderende læringsforløb, der illustrerer de afgørende perspektiver i det didaktiske arbejde med inklusion af alle børn.
Den inkluderende skole
Den første film sætter rammen for inklusion i folkeskolen. Filmen går bag om begrebet og klarlægger begrundelserne for inklusion. Ligeledes præsenteres det første eksempel som inspiration til at kunne håndtere inklusion, sådan som Bjørn Hansen efterlyser.
Inkluderende fysiske rum
Alle børn i klassen trives bedre og kan bedre koncentrere sig, hvis det fysiske rum er alsidig indrettet og hvis det er indrettet på en måde, så det signalerer, hvilken adfærd, der er ønskværdig (for læringen). Man kan således med indretning dels signalere regler for god adfærd, dels skabe muligheder for at være koncentreret i længere tid end det er muligt i et kaotisk rum.
Den gode relationelle praksis
De lærere og pædagoger, som børnene møder i skolen har en afgørende betydning for, hvordan børnene oplever sig selv og deres plads i fællesskabet. Pædagogen og læreren har i kraft af det asymmetriske forhold mellem barn og voksen magten til at definere og påvirke barnets oplevelse af sig selv og de andre børns oplevelse af deres kammerater i klassen.
Faglig inklusion gennem læringsmålstyret undervisning
Inklusion er også et didaktisk anliggende og i skolesammenhæng er barnets oplevelse af inklusion i høj grad et spørgsmål om det oplever at have et fagligt udbytte af det, som foregår i timerne. Det er afgørende for barnets oplevelse af at høre til, at han eller hun føler at kunne følge med og også kan bidrage med noget til den fælles sag, hvad enten det måtte være dansk, matematik eller de andre fag, man har i skolen.
Kroppens betydning for social interaktion
Uro og konflikter i klassen opstår ofte på grund af dårligt fungerende samspil mellem børnene eller på baggrund af enkeltbørn, der har svært ved at fungere i klassen. Fra idrættens verden ved vi, at fælles kropslig udfoldelse er en samlende og motiverende kraft i en børnegruppe.
Det inkluderende forældresamarbejde
Lærere og pædagoger nævner ofte, at den største hindring for at skabe inklusion er presset fra forældrene. Der peges på, at en markant gruppe af forældre er mere optaget af deres eget barn end af, at alle børn er en del af et større fællesskab.
Når forældrene ønsker inklusion
I Danmark er det almindelig praksis, at eksperter henviser børn med et fysisk eller psykisk handicap, fx autisme, til specialskole. Et stigende antal forældre har dog et ønske om, at deres barn kommer i den almene skole, også selv om det har en diagnose.
