Stor verden
Introduktion
Stor verden er en web-portal om erhvervsskoleelevernes mulighed for praktik i udlandet.
Portalen er lavet af Batavia Media ApS i samarbejde med EUC Sjælland, med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.
Introduktion til Stor Verden
I traileren introducerer to frisør-elever temaet.
Elevernes hverdag
Det kan virke grænseoverskridende at være i et helt andet land. Ikke bare på en kort ferie, men på et længere arbejdsophold. Et nyt sprog. En ny kultur. En ny måde at arbejde på.
Som elev i udlandet kan du blive overrasket over den måde som de lever på i Grækenland, Tyskland, Australien eller hvor du nu er havnet. Du er væk fra dine venner og familie i længere tid og du skal være sammen med en masse nye mennesker.
De mange forandringer kan være en stor mundfuld. Men fortvivl ikke. Der er masser af elever som har været igennem den samme proces som dig.
Du skal vænne dig til, at de holder siesta i Spanien eller til at de kører i venstre side af vejen i England. Du skal vænne dig til den anderledes rytme som hverdagen har, i det land man er kommet til.
Det er vigtigt at være nysgerrig. Du kan både lære noget af dine nye omgivelser – og omgivelserne kan lære noget af dig. Danske erhvervsskoleelever er kendt for at være dygtige til deres fag.
Uanset om du er tømrer, automekaniker, frisør eller mediegrafiker, vil du kunne hjælpe til i din udenlandske virksomhed. Omvendt vil du lære færdigheder som du kan tage med hjem og bruge i dit arbejdsliv i Danmark. Både sprog og konkrete teknikker inden for dit fag.
På siden her har vi samlet en række film om elever som har været på arbejdsophold i udlandet før dig. Se dem og få et indtryk af hverdagen som global elev.
Gartner elev i Sverige
Melissa har forladt storbyens stress og jag. Hun er taget til Øland i Sverige, hvor hun arbejder som gartner på Capellagården, en skole for kunsthåndværk.
Mediegrafiker i Barcelona
Kim har skiftet branche og har fundet en helt ny start som mediegrafiker-elev. Nu vandrer han imellem palmer og solskinsstrand i Barcelona.
Kokkelev i Tyskland & Frankrig
Marco har både været i Tyskland og Frankrig. Han er kokke-elev og har fået venner for livet i blandt sine udenlandske kollegaer.
SOSU-elev i Spanien
Jørgen har lært om sine personlige grænser. På et arbejdsophold som SOSU-elev i Spanien lærte han om kulturelle og arbejdsmæssige forskelle – og om hvordan han selv synes at man skal behandle patienter.
Tømrerelever i Chios
Adrián og Andreas, EUX-tømrerlærlinge som har fået uforglemmelige minder i Grækenland. De har lært om hvordan man gør sig endnu mere omhyggelige med arbejdet, så de færdige produkter bliver bedre.
Information til arbejdsgivere
Som arbejdsgiver har du flere muligheder for at benytte Praktik i Udlandet-ordningen. I filmen ovenfor kan du se eksempler på arbejdsgivere der har benyttet ordningen og høre om, hvorfor de synes det var berigende for deres elev og for deres virksomhed. Har din virksomhed mod på at benytte ordningen?
Information til arbejdsgiveren
I videoen ovenfor kan du se eksempler på arbejdsgivere, der har benyttet sig af programmet og høre om, hvorfor de fandt det berigende for både deres praktikanter og deres virksomheder.