Unge med et usynligt handicap

Introduktion


Hvordan er det at være ung og leve med en hjerneskade? Unge Hjerner er et fællesskab som gør det nemmere at være ung når man samtidig skal leve med at have fået en skade i hjernen. Fællesskabet er for alle mellem 16 og 35 år som på et tidspunkt i livet har fået en skade i hjernen.

I et nyt tema hører vi vidnesbyrd fra unge som lever med en erhvervet hjerneskade, ligesom eksperter giver deres råd til hvordan man kan tackle energiforvaltning, træthed og rehabilitering.

Temaet er produceret i samarbejde med Hjerneskadeforeningen. Støttet af Offerfonden. 

Vidnesbyrd

I interviewfilm fortæller unge med hjerneskade om livet bagefter.

Fællesskab

Hvordan kan unge med erhvervet hjerneskade finde et fællesskab og støtte hinanden? I denne korte film besøger vi Unge Hjerner og hører om den måde hvorpå de forener unge på tværs af landet.

Ensomhed

Ensomhed er udbredt blandt unge som har et usynligt handicap på grund af en hjerneskade. Mathias og Henrik fra Unge Hjerner fortæller i denne video om den ensomhed de føler, og om hvordan den usynlige skade har haft store konsekvenser for deres sociale netværk og deres muligheder for at have venner og deltage i sociale aktiviter på lige fod med andre unge.

Uddannelse

Efter en hjerneskade oplever mange at det bliver sværere at gennemføre en uddannelse. Især træthed, behov for pause, synsproblematikker og sanseindtryk påvirker det at studere. Signe, Johanne og Kristoffer fra Hjerneskadeforeningens Unge Hjerner beskriver hvordan de får studielivet med en hjerneskade til at fungere, herunder de særlige løsninger som de har haft mulighed for at få.

Arbejde

At finde en plads på arbejdsmarkedet oplever mange som vanskeligt efter at de har fået en hjerneskade. Ofte vil træthed og kognitive vanskeligheder sætte nogle begrænsninger som gør det nødvendigt for eksempel at arbejde på nedsat tid, og at arbejdspladsen kan indrette dagen med nogle særlige hensyn. Kevin og Peter fra Hjerneskadeforeningens Unge Hjerner beskriver hvordan det er lykkedes dem. Peter er uddannet elektriker og Kevin har en universitetsuddannelse. I videoen fortæller de om hvilke særlige udfordringer de har på arbejdsmarkedet, og hvilke ordninger og aftaler som har gjort det muligt for dem at have et job.

Træthed

Træthed er oftest et grundvilkår i hverdagen efter en hjerneskade. Men hvordan føles denne særlige træthed? Kevin, Freja og Bertram fra Hjerneskadeforeningens Unge Hjerner beskriver deres træthed og fortæller om hvordan de håndterer trætheden, hvad de gør for at beskytte sig selv mod at kollapse af udmattelse, om prioriteter og de valg man er nødt til at træffe, samt om hvordan de forsøger at forklare venner og familie hvordan det er, og hvorfor de gør som de gør.

Energiforvaltning

Veninderne opfordrede Freyja til at søge hjælp, men hun var bange for konsekvenserne, hvis hun opsøgte poTræthed efter hjerneskade tvinger den enkelte ramte til at planlægge sit liv på en måde hvor den begrænsede energi strækker sig længst muligt. Stine, Mathias og Henrik fra Hjerneskadeforeningens unge hjerner fortæller om de strategier de selv bruger for at have energi nok til at leve et liv med mening, indhold og sociale relationer – og at kunne være noget for andre. litiet.

Et ungdomsliv med hjerneskade og smerter

Efter sin hjerneskade kan Matilde Kathrine have så ondt at hun næsten ikke kan bevæge sig. Smerterne står i vejen for den ungdomsuddannelse hun ønsker sig. I klippet fortæller Matilde Kathrine om hvordan det er at være ung når hjerneskade og smerter sætter en masse begrænsninger, herunder hvordan samværet i Hjerneskadeforeningens netværk Unge Hjerner har været et lys i mørket.

Hovedpine

Efter en hjerneskade får en del ramte smerter, herunder hovedpine. For nogle af dem er hovedpinen konstant. Den er til stede døgnet rundt. Stine og Henrik fra Hjerneskadeforeningens Unge Hjerner beskriver hvordan de lever med hovedpine i deres hverdag efter hjerneskade.

Eksperternes råd

I 4 film hjælper eksperter med at skabe klarhed over vigtige spørgsmål som dukker op efter en erhvervet hjerneskade.

Hjernens centre

Neuropsykolog Lone Vesterager Martinus fortæller om hjernen og hjernens centre og forklarer hvad der sker når områder i hjernen går i stykker, så personen må leve videre med en hjerneskade. I klippet fortæller Lone desuden om det usynlige, hvad man er særligt opmærksomme på ved unge ramte samt hvad hvad man kan udrette med tidlig rehabilitering.

Hovedpine efter hjerneskade

Overlæge Henrik Schytz fra Dansk Hovedpinecenter fra Rigshospitalet fortæller om hovedpine efter hjernerystelse og hjerneskade, herunder om intensiteten af post-traumatisk hovedpine og hvordan det påvirker hverdagen og arbejdsevnen hos dem som er ramt. Henrik fortæller også om at diagnosticere og behandle forskellige typer af hovedpine, samt om hvordan man kan håndtere sin hovedpine.

Træthed efter hjerneskade

Hvad er hjerneskadetræthed? Kan man få trætheden til at gå væk? Neuropsykolog Kristoffer Petterson fortæller om træthed efter at have fået en blodprop i hjernen, en traumatisk hjerneskade, en hjerneblødning, skade i hjernen pga. iltmangel ved fx hjertestop eller drukning, hjerneskade pga. forgiftning, hjernetumor, meningitis, infektion i hjernen, betændelse i hjernen eller anden årsag til erhvervet hjerneskade

Smerter efter hjerneskade

Smerter over længere tid kan give ændringer i nervesystemet. Men hvad betyder det for den som må leve med at der altid er noget der gør ondt i krop eller hoved efter at have fået en hjerneskade. Psykolog og specialist i sundhedspsykologi for børn og unge Hanne Lund Hansen fra Vejlefjord Rehabilitering fortæller om smerter efter at have fået en blodprop i hjernen, en traumatisk hjerneskade, en hjerneblødning, skade i hjernen pga. iltmangel ved fx hjertestop eller drukning, hjerneskade pga. forgiftning, hjernetumor, meningitis, infektion i hjernen, betændelse i hjernen eller anden årsag til erhvervet hjerneskade

Podcast

Træthed

Hovedpine

Smerter

Erhvervet hjerneskade